Sådan undgår du skyhøje regninger på bilen

Car on lift

Som bilejer er du nødsaget til at bruge tid på pleje og vedligeholdelse. Ihvertfald hvis du ønsker at minimere antallet af værkstedsregninger. Især rust er hårdt for bilen. Både i lakken, og på undervognen sætter det sine klare spor, hvis man ikke er opmærksom. Så hvis du vil sikre din bil en lang levetid, er det vigtigt at du har fokus på potentiel rust.

Hvad er rust?

Rust er en betegnelse for den kemiske reaktion der opstår mellem jern og ilt. Rust opstår når vand har kontakt med metal i en længere periode, da ilten fra vandet vil gå i forbindelse med jernet i metallet og danne rust.

Det har normalt en rødlig farve, men kan også være helt sort. Farveindikatoren betyder dog at det nemt kan ses, og du er ikke i tvivl når din bil er ramt af rust.

Det er ikke ændringen i farven der skaber problemer for dig og din bil, men derimod det rusten gør ved metallet. Metallet bliver så skrøbeligt at det i sidste ende vil rive sig løs. Bilen går altså langsomt i opløsning, hvis den ikke bliver behandlet.

Da biler i høj grad består af metal, kan rust give store vanskeligheder. Derfor er det vigtigt jævnligt at behandle imod rust.

Kan man selv fjerne rust?

Du kan godt selv fjerne rusten der plager din bil, så længe at det ikke er store områder der er ramt. Det nemmeste at behandle selv er flyverust eller løse dele, som kan adskilles fra bilen såsom møtrikker eller lignende. Læs mere på FDM’s hjemmeside for råd og hjælp til rustfjernelse.

Skal du have fjernet rust på undervognen anbefales det at få foretaget en undervognsbehandling af undervognen på et værksted, da det kræver specielle værktøjer at udføre den rette behandling.

Det er nok med en undervognsbehandling hvert andet år, men dette kommer selvfølgelig an på bilens stand og alder. En gammel bil vil som regel være hårdere ramt af rust og har derfor brug for mere omsorg, hvad angår behandling af rust.

Billige biler vil som udgangspunkt blive ramt af rust før dyre biler, da voksbehandlinger spares væk, med det formål at presse bilernes pris i bund.

6 Tips til rustbehandling

  • Tjek altid værkstedet inden du bestiller en undervognsbehandling. Pris og kvalitet hænger sammen i branchen, så undgå en urealistisk billig rustbeskyttelse

  • Spar penge ved at rustbeskytte om foråret. De fleste danske bilejere rustbeskytter deres biler når vinteren nærmer sig, og bilen vil blive udsat for salt. Undersøgelser viser at man i gennemsnit kan spare 37% på en behandling om foråret

  • Rustbeskyttelse og undervognsbehandlinger er en kontinuerlig proces. Det er ikke nok med èn behandling i bilens levetid

  • Galvanisering er ingen garanti. Selvom din bil er galvaniseret, har den stadig et behov for rustbeskyttelse. Galvaniseringen gør blot at der går længere tid før bilen bliver udsat for rustgennemtæring

  • Hvis du har planer om at sælge bilen inden for tre år, kan det nok ikke betale sig at rustbeskytte bilen, men en velholdt bil er nemmere at sælge

  • Hvis du kan, så undgå en behandling hvor der bliver boret huller i undervognen. Når der bliver boret huller i undervognen, vil du miste rustgarantien på din bil