3 hurtige tips til at mindske varmeregningen

Det er de færreste, der lægger mærke til, hvor meget varme, de bruger i løbet af året – lige indtil varmeregningen kommer ind af postkassen. Heldigvis findes der nogle tips og tricks til, hvordan man undgår den store udskrivning, når varmeforbruget skal gøres op.

Hold en stabil temperatur i boligen

Det kan være fristende at skrue op og ned for radiatorerne, når man sidder i sin bolig og synes, at der er en smule for koldt eller varmt. Men dette kan netop være det, der kommer til at koste dyrt i sidste ende.

Når man slukker radiatoren for at tænde den igen senere, bliver der brugt en hel del mere energi, end hvis radiatoren blot står stabilt på 2 eller 3. Det skyldes, at radiatoren kræver mere energi, når rummet skal varmes op, frem for når den blot skal holde en stabil temperatur i rummet.

For at gøre det lettere at vurdere om der rent faktisk er varmt eller koldt i boligen, kan det være fornuftigt at investere i et termometer – nogle gange er der en ideel temperatur i rummet, selvom man føler, at der er koldt eller varmt. Den anbefalede temperatur er mellem 18 og 21 grader.

Skru ned for varmen under udluftning

Det giver måske sig selv, men der kan spares en hel del på varmeregningen, hvis man skruer ned for radiatorerne, når man lufter ud i boligen – og der skal jo helst luftes ud et par gange om dagen, så man undgår fugt og skimmelsvamp.

Årsagen til at man bør skrue ned for radiatorerne under udluftningen er, at radiatorer typisk reagerer på store temperaturskifte ved at blusse op for varmen netop for at holde temperaturen til det, den er indstillet til.

Ved at skrue ned for radiatorerne undgår man derfor, at radiatorerne blusser op for varmen, og det betyder, at man sparer en hel del energi og penge i sidste ende.

Luk dørene i boligen

Der er mange gode grunde til at holde dørene mellem rummene i boligen lukket. For det første har man mulighed for at have forskellige temperaturer i forskellige rum, hvilket for eksempel kan være en fordel, hvis man gerne vil have det lidt køligere i soveværelset end i stuen.

For det andet kan det komme til at betyder flere cifre på varmeregningen i sidste ende, da radiatorerne vil skulle arbejde hårdere for at opnå den stabile temperatur. Det skyldes, at varmen skal fordele sig over mere plads end blot i det ene rum.

Hvis man gerne vil undgå, at radiatorerne vil forsøge at opvarme hele boligen frem for det enkelte rum, er det altså en god idé at holde dørene i boligen lukket.

Gør man sig en eller måske alle tre ovenstående tips til vane, kan man faktisk ende med at spare en hel del på varmeregningen.

Skriv et svar